4 ud af 10 børn dør af kronisk underernæring
Kronisk underernæring er en nøglefaktor i spredningen af smitsomme sygdomme som følge af mangel på næringsstoffer i kroppen og den heraf følgende svækkelse af immunsystemet. Nu i anledning af III Verdenskongress for ernæring og folkesundhed, de involverede risici, de mulige løsninger og vigtigheden af deres forebyggelse er blevet udsat.
De seneste data om kronisk underernæring indikerer, at blandt 35 og 40 procent af dødsfaldene før fem år de er årsagen til kronisk underernæring. Dette har igen været hovedårsagen til smitsomme sygdomme i udviklingslandene, der er vokset markant de seneste år.
Underernæring, årsagen til infektionssygdomme
Når underernæring bliver en kronisk underernæring, er immunsystemet helt ubeskyttet på grund af det kroniske underskud af kalorier og proteiner. På denne måde vil kroppen ikke have nok forsvar til at håndtere nogle smitsomme sygdomme som f.eks Ebola, malaria, aids eller influenza, eller andre sygdomme som tuberkulose, diarré og forskellige respiratoriske sygdomme.
Den største konsekvens er, at organismen, helt forsvarsløs, af mennesker, der lider af kronisk underernæring, har større risiko for at lide komplikationer, der kan føre til døden. Desuden falder effektiviteten af vacciner i dem markant, hvilket gør anvendelsen af nogen behandling endnu vanskeligere.
Mindre dødelighed takket være samfundets ernæring
Immunsystemet er stærkt påvirket af de negative virkninger af underernæring. Ud over at ændre størrelse og vægt, har mennesker, der lider af underernæring, et underskud på næringsstoffer, kalorier og proteiner, som svækker deres immunsystem. Den mest alvorlige konsekvens af disse akutte niveauer af underernæring er den øgede risiko for en anden række sygdomme som blandt andet: åndedræts-, tarm- og tuberkulose sygdomme.
Nu i anledning af III Verdenskongress for ernæring og folkesundhed, forsøger en gruppe eksperter at øge samfundets bevidsthed om risikoen for kronisk underernæring og forsøger at finde løsninger, der på kort og lang sigt klarer at reducere disse underernæringsfrekvenser og dermed de smitsomme sygdomme, som de medfører. Således viser samfundets ernæring som en vigtig løsning for at imødegå problemet og give befolkningen en række værktøjer til at reducere dødeligheden.
Forebyggelsen af underernæring, det store mål
De sundhedsmæssige og økonomiske forbedringer i nogle udviklingslande har medført et fald i dødeligheden på grund af underernæring. I de sidste tyve år er disse tal blevet reduceret fra 53 til 40 procent. Disse tal er imidlertid stadig meget høje og kan i den nuværende kriseforening vokse igen og nå højere niveauer. De sociale, sundhedsmæssige og økonomiske tilbageslag, som nogle lande lider under de sidste år med krise, kan også føre til et tilbageslag som mennesker, der lider af underernæring og dets ødelæggende indvirkning på samfundet.
Derfor er forbedringer i hygiejne- eller vaccinationsprogrammer, selv om de stadig er vigtige for at forhindre spredning af sygdomme og stigningen i dødsfald, i dag ikke længere hovedformålet med forebyggelsesprojekter. Nu er søgningen efter løsninger på sygdomme som fedme, underernæring, hjerte-kar-sygdomme, kognitiv forringelse eller stillesiddende livsstil prioriteret.
Patricia Núñez de Arenas
