Kina overgiver indførelsen af det eneste barn
Ca. 90 millioner kinesiske par vil kunne drage fordel af den nye foranstaltning, som deres regering har godkendt, hvilket giver mulighed for at have op til to børn. Politikken for indførelsen af den eneste søn implementeret i dette land siden 1980, hvilket har medført mange komplikationer som befolkningens aldring og en alvorlig ubalance mellem mænd og kvinder, på trods af at den kinesiske regering i lang tid vedligeholdt, at det var en af de faktorer, der gjorde økonomisk vækst mulig.
De negative konsekvenser af enbørnspolitikken
I øjeblikket har det sociale ingeniøreksperiment implementeret i Kina, den ene børnepolitik, negative konsekvenser som befolkningens aldring, hvilket er et af landets store problemer. FN estimerer, at Kina i 2035 vil have næsten 400 millioner pensionister, mere end 25 procent af befolkningen, og prognostiserer et fald på 3 procent af befolkningen i befolkningen i alderen mellem 2015 og 2030. Nu er disse tre årtier af politik afsluttet Med kun ét barn forventes arbejdsstyrken at stige med ca. 30 millioner mennesker inden 2050.
Et andet alvorligt problem med indførelse af den eneste søn Det er den vigtige ubalance mellem mænd og kvinder på grund af den kulturelle præference for mænd. På denne måde blev i 2014 116 mænd født for hver 100 piger ifølge officielle tal. Denne kumulative disproportion har genereret et overskud på 34 millioner mænd, hvilket igen genererer en migration af kvinder til Kina fra andre fattigere lande.
Familiens ret til at bestemme
Det eneste barns politik forhindrede ifølge eksperter ca. 400 millioner fødsler i det mest befolket land i verden, som allerede når op på 1.361 millioner mennesker. Forbuddet mod at have mere end et barn på familier havde dog undtagelser for etniske minoriteter og for indbyggerne i landdistrikterne, da den førstefødte var en pige. Derudover blev det allerede i 2013 godkendt, at par kunne have to børn, da en af dem også var et eneste barn.
Afskaffelsen af enbarnspolitikken har betydet, at regeringen anerkender den demografiske ubalance, der truer Kinas fremtid. De provinsielle myndigheder vil være ansvarlige for detaljerne i gennemførelsen af den nye politik, der gør det muligt for par at have to børn.
Men menneskerettighedsorganisationer fortaler for familiernes ret til at bestemme, hvor mange børn de ønsker at have og er imod staten, der bevarer kontrollen over alle former for reproduktive rettigheder.
Marisol Nuevo Espín
